Søgning
Daniel Frank
Seneste opdatering 9 måneder siden

Det er nemt at søge efter emner på Flixy.dk. Når du indtaster noget i søgefeltet, søges der efter nøjagtigt det, du har indtastet. Du kan søge på disse termer:
- Titel
- EAN-nummer (stregkode)
- År (udgivelsesår)
- Distributør (udgiver)
Vær opmærksom på, at søgealgoritmen på Flixy.dk er meget konkret. Jo mere specifik din søgning er, jo mindre er sandsynligheden for at du finder det, du leder efter.
Søgninger med gode resultater:
- disney
- chuck norris
- aladdin
- bananer i pyjamas
- alien 3
- ace ventura
- når naturen kalder
Søgninger med mindre gode resultater:
- baner i pyjamas fra 1997 på vhs
- tegnefilm på vhs
- film fra 1980
- Hjemmevideoer fra Det’ ren kagemand
- ace ventura når naturen kalder
Søg med stregkodescanner

Søgefeltet vil altid være i fokus, når du navigerer rundt på Flixy.dk.
Det gør, at hvis du har en stregkodescanner tilkoblet den enhed du besøger fra, vil du kunne tage din stregkodescanner frem, scanne stregkoden på et emne du har stående på hylden, og så vil denne blive indtastet i søgefeltet automatisk, uden du behøver klikke på søgefeltet først.
Så snart stregkodescanneren har indtastet stregkoden, eksekveres søgningen automatisk, og hvis der findes et emne med den indtastede stregkode, vil emnet blive slået op og åbnet med det samme.
I tilfælde af at der måtte være flere emner med samme stregkode, vil disse bare fremgå som søgeresultater, så du selv kan vælge det rigtige emne.

Filter
Under fanen "Emner" kan du filtrere emner. Dette filter gælder også for søgeresultater. Dvs. du kan søge efter emner, og derefter aktivere udvalgte filtreringsmuligheder.


For at fjerne filtret igen, kan du blot opdatere siden eller klikke på X'et.
